Løb 13 km konkurrence + jog (snit 4.18/km)
Race Day. Idag skulle slaget slåes mod uret og samtidig give et pejlemærke om hvor formen ligger.
Morgenvægten sagde 104,9 kg så målet om at nå 103 kg inden løbet lykkedes ikke. Men målet med 10km testløbet lykkedes - og lidt til. Jeg kom i mål i tiden 42.56 min., hvilket var super tilfredstillende, og endda bedre end håbet. Dejligt!
Varmede op med én enkelt kilometer frem og tilbage, og gik derefter ind i felter for at få en god startposition. Starten gik og jeg lagde ud i den forreste gruppe anført af Søren Graversen, men lod mig efter 500 meter falde ned i en lidt langsommere gruppe. Her fulgtes vi ad ca. 3-4 stykker frem til 4 km hvor gruppen gik i opløsning. Jeg valgte ikke at følge med da jeg ikke turde at øge tempoet i frygt for at løbe over evne. Ved 5 km løb jeg bag ved en anden gut som jeg fulgte frem til 5,72 mærket (Søndersø runde 1) jeg rundede i 24.03. På dette tidspunkt lå han nok 30-40 meter foran og da vi nåede Carl Pipers vej og efterfølgende bakker måtte jeg slippe taget i ham, og han øgede forspringet til 50-70 meter. Herefter blev det en alene kamp med uret og jeg kæmpede mig frem til den sidste km, som blev løbet i 4.04/km og lige akkurat holdte mig under de 43 minutter. Perfekt.
Blev nr. 12 ud af 175 deltagere.
En god løbedag i et dårligt løbevejr med regn og kulde. Heldigvis var der vindstille.
Afjoggede 2 km op til bilen (5.28-5.29)
Dagens løb bød iøvrigt på tre nye PR
5 km = 20.53
5,72 km Søndersø = 24.02
10 km = 42,56
Da sæsonen nærmest lige er startet er der rig mulighed for yderligere forbedringer i år. Spændende om jeg måske kunne nå en Sub 20 tid på 5km i år.
Total for denne uge= 54,2 km


Ingen kommentarer:
Send en kommentar